Støt os
Hjælp os med, at danne rammerne omkring vores meningsfulde fællesskaber! Med en donation er du med til at støtte vores arbejde for, at flere unge og voksne med et udviklingshandicap kan mødes i ligeværdige fællesskaber, der nedbryder følelsen af ensomhed og social isolation.
Send os en gave på 200 kr.
Konto nr: 123456789
Danske Bank
Bliv samarbejdspartner
Skal din virksomhed være med til at gøre en positiv forskel i livet for unge og voksne med udviklingshæmning? Jeres støtte vil være med til at sikre, at flere får adgang til meningsfulde aktiviteter og venskaber, som er vigtige for vores deltagere.
Hvad betyder din støtte for de unge?
Mange mennesker med udviklingshandicap har få eller ingen sociale relationer, og ifølge organisationen LEV har en ud af fire med udviklingshæmning ikke en familie eller et bagland at besøge i weekender og ferier. Med donationen kan Jysk Børneforsorg videreføre Fællesskabet Glad, som er forskellige tilbud om samvær, hygge og gode oplevelser for personer med udviklingshæmning.
Fællesskaber
Udvikling af identitet
Meningsfulde møder
Minder
Venskaber
Hvad vil det sige at have et udviklings-handicap?
At have et udviklingshandicap betyder ikke, at man ikke udvikler sig. Det betyder, at den personlige udvikling går langsommere, og i næsten alle tilfælde betyder det også, at man ikke når så langt i sin udvikling som andre.
Levevilkår blandt mennesker med handicap
Forskning har vist, at mennesker med handicap har rin- gere levevilkår på en række områder sammenlignet med mennesker uden handicap. Det er derfor centralt vedvarende at følge udviklingen i levevilkårene blandt mennesker med handicap.
Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning
Udviklingshæmmede har en markant overdødelighed inden for eksempelvis kræft, kredsløbssygdomme, ulykker og selvmord i forhold til resten af befolkningen. Det viser en rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Sundhedsministeriet.
Hvem er vi i Fællesskabet Glad?
Fællesskabet Glad er en organisation under Jysk Børneforsorg, som rummer en række ligeværdige fællesskaber for unge og voksne med udviklingshæmning.
Alle aktiviteter er drevet af frivillige, og det er i høj grad deltagerne, som bidrager til at finde på, hvad vi skal lave sammen. Vi vægter livsglæde og livsudfoldelse højt, ligesom godt humør og venskaber altid er i centrum.
En del af Jysk Børneforsorg/Fredehjem
Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF) er en NGO, der arbejder for at forbedre levevilkårene for udsatte børn, unge, voksne og familier i Danmark. Gennem selvejende og frivilligdrevne tilbud tilbyder vi støtte af høj kvalitet, mens vi også fremmer solidaritet og forståelse for dem, der har behov for støtte.
Tak til vores støtter
Vi ønsker at rette en stor tak til følgende, som har været med til at gøre vores fællesskaber til virkelighed ved at støtte os økonomisk med donationer.